Khawa Dune Challenge & kulturfestival er opstået i samarbejde med ministeriet for ungdom, sport og kultur, Botswana motorsportsorganisation og Botswanas turismeorganisation. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed i landsbyen Khawa, ca 170 km sydvest for Tsabong i Kgalagadi-distriktet.
Arrangementet er en blanding af motorsport (quads og motorcykler) og kamelræs, kulturelle forestillinger og udstilling, musik og dans. Der er masser af boder, hvor du kan købe diverse produkter, kunst og kunsthåndværk fra Kgalagadi-området. Festivalen omfatter desuden mange forskellige sportsgrene som fodbold, dodge-ball og volleyball og ræs i klitterne på monstertrucks.
Hvis du har lyst til at fordybe dig i kultur og traditioner fra Kgalagadi-området, er denne festival et must under dit besøg i Botswana.