fbpx
+45 86392260 post@seafricantravel.dk

Tanzania

Kend din destination
Tanzania

Tanzania er et af Afrikas mest ikoniske safaridestinationer med verdensberømte vildtreservater som Serengeti og Ngorongoro. Rejs til Tanzania for at se zebraernes og gnuernes årlige vandring og oplev hele det afrikanske dyreliv helt tæt på – og få fantastiske feriebilleder med hjem!

Tanzania byder på mange eventyr i en uendelig smuk natur og blandt et folk, der kulturelt af sammensat af 120 forskellige stammer med hver deres særlige kendetegn og levevis.

Klatr op på Kilimanjaro eller Meru, gå på bare tæer langs Zanzibars eventyrstrande og få en snak med de venlige og imødekommende tanzanianere. Spis Ugali og Nyama Choma og skyl både mad og indtryk ned med en kold Kilimanjaro-øl.

Kultur og historie

Tanzanias befolkning er sammensat af et væld af forskellige stammer. Enkelte stammer er små og omfatter måske mindre end 1000 mennesker. Andre er meget store, og stammemedlemmerne findes i alle dele af landet. Sukuma er den største stamme med flere end 5,5 mio mennesker. Langt størstedelen af befolkningen er Bantu (ca. 95%). En Bantu tilhører en af 400 forskellige etniske grupper med et fælles sprog – bantu-sproget. Bantuer finders fra Cameroun til Sydafrika.

Historisk set har Tanzania og Zanzibar været to adskilte kolonistater. Tanganyika, som fastlandsdelen oprindeligt hed, var tysk koloni fra 1880’erne til 1919. Efter 1. Verdenskrig kom Tanganyika under engelsk herredømme lige som Zanzibar, indtil landet fik sin selvstændighed i 1961. Zanzibar blev uafhængigt i 1963, og Republikken Tanzania er en politisk fusion af de to – Tan kommer fra Tanganyika og Zan fra Zanzibar

Befolkningen

Tanzania har en relativ ung befolkning, hvor op mod 30-40% er under 15 år.  Næsten en tredjedel af befolkningen bor i byområder, og mere end en tiendedel af dem bor i Dar es Salaam.

De fleste tanzanianere bor på landet og er beskæftiget ved landbruget.  De vigtigste fødevareafgrøder er majs , ris, sorghum, hirse, bananer, kassava (maniok), søde kartofler, byg, kartofler og hvede.  

Der tales over 120 sprog i Tanzania, de fleste af dem fra Bantu-familien. Så mange sprogvarianter gjorde det svært at skabe en national enhed efter uafhængigheden, og derfor blev kiswahili-sproget (swahili) udpeget som  landets officielle sprog. Kiswahili tilhører ikke en bestemt stamme og var derfor et godt valg.

Tanzania har ikke en officiel statsreligion. Groft skåret er befolkning fordelt ligeligt mellem islam, kristendom og traditionelle afrikanske religioner. Forskellige kombinationer er også meget almindeligt.

Zanzibar er dog en undtagelse. Her bekender op mod 99% af øens befolkning sig til islam. Generelt oplever man ikke religiøse spændinger i landet.

Det spiser man

Generelt bliver maden mindre krydret, jo længere du bevæger dig ind i landet. I kystregionerne krydrer man gerne maden, ligesom kokosmælk er en almindelig ingrediens.

Ofte består retterne af grillet kylling eller grillet, kogt eller soltørret kød og fisk. Dertil serveres ugali (majsgrød), ris, spinat, bønner eller ærter.

Morgenmaden er ofte chai-te med brød, ugali og måske æg. Kaffe (kahawa) drikkes mest om aftenen.

 

Geografi & klima

Tanzania ligger i Østafrika og grænser op mod Kenya og Uganda i nord, Den demokratiske republik Congo mod vest og Zambia, Malawi og Mozambique mod syd. Zanzibar er en øgruppe ud for kysten. Øgruppen består af hovedøerne Unguja og Pemba samt en række mindre øer.

Hovedstaden i Tanzania er officielt Dodoma.  Men Dar es-Salaam er den største by og landets administrative hovedstad og fungerer i praksis som hovedstad. Dar es-Salaam betyder “fredshavnen”.

Bedste rejsetidspunkt

Den bedste rejsetid i Tanzania er juni-oktober og jan-feb. Hvis man rejser i disse måneder, går man fri af regntiden. 

Der er to regntider i Tanzania: Den store regntid starter i marts og slutter i maj. Den lille regntid falder i november og december. Her er det som regel ikke nedbøren, der er det største problem for turister, men derimod den ringe sigtbarhed. 

Temperatur og nedbør

Gennemsnitlige dag- og nattemperaturer samt nedbørsmængder over året. Der kan være regionale forskelle.
Kilde: http://worldweather.wmo.int/

Klima Tanzania
Fakta

Befolkningstal: 52 mio. 

Areal: 947.000 km2

Hovedstad: Dodoma

Sprog: Engelsk, Swahili

Valuta: Tanzaniske shilling (TZS)

Bedste rejsetidspunkt: juni-okt og jan-feb

Pas & visum

Der er visumpligt ved rejser til Tanzania.

Indtil for nylig har man kunnet købe visum ved indrejse, men i dag skal du ansøge elektronisk. Søg visum her. Et almindeligt turistvisum er gyldigt i 30 dage. 

Husk selvfølgelig også at tjekke udløbsdatoen på dit pas! Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet!

Tjek altid Udenrigsministeriets hjemmeside inden afrejse.

Vaccination

Det anbefales at blive vaccineret mod Hepatitis A, Gul feber og Difteri og Stivkrampe inden afrejse til Zanzibar. Det er desuden en god ide at konsultere egen læge vedr. malaria-forebyggelse. 

Tjek også anbefalingerne fra Statens Seruminstitut, hvor du også kan se anbefalede vaccinationer afhængig af rejsens længde 

Forsikring

Tjek dine rejseforsikringer, inden du tager afsted! På rejser uden for EU skal du sikre dig, at din rejseforsikring dækker hele verden. Du bør også sikre dig, at forsikringssummen er “passende”.

Din rejseforsikring skal dække

  • Behandling og indlæggelse i forbindelse med sygdom
  • Hjemtransport i forbindelse med sygdom
  • Erstatning ved tyveri og røveri
  • Dækning, hvis du skader andre eller andres ejedom på ferien
  • Afbestillingforsikring, hvis du bliver syg inden ferien

Du kan købe en GOUDA-rejseforsikring hos South & East African Travel – ring og hør mere på 70275270

 

Klik på markørerne og se mere!
Kort

Gå ikke glip af ...
Højdepunkter
Ngorongoro-krateret

Ngorongoro Krater

Ngorongoro-krateret i Tanzania er et af Afrikas mest berømte steder. Det siges, at krateret har den højeste tæthed af vilde dyr i Afrika – men også rigtig mange besøgende. Udover masser af vildt og fantastiske landskaber, er du er næsten helt sikker på også at møde andre mennesker og safarikøretøjer i krateret!

Krateret er verdens største, fuldstændige caldera. Den sammensunkne vulkan danner en skål på ca. 265 km2 med sider, der er op til 600 m høje. Krateret er levested for op mod 30.000 dyr året rundt.

Kraterkanten er over 2.200 m høj og herfra ser selv de største dyr på kraterbunden små ud. Skyerne hænger lavt over kanten det meste af året, og det er et af de få steder i Tanzania, hvor det kan blive koldt om natten.

Serengeti

Serengeti nationalparken er uden tvivl det mest berømte naturreservat i verden. Reservatet er uovertruffen i skønhed og videnskabelig værdi og rummer den største koncentration af savanne-vildt i Afrika.

Serengeti-økosystemet er et af de ældste på jorden. Klima, vegetation og fauna har næppe forandret sig væsentligt i løbet af de sidste millioner af år. Det første menneske menes at være opstået i Olduvai-kløften for to mio. år siden.

Nationalparken blev oprettet i 1952 og strækker sig over næsten 15.000 kvadratkilometer. Reservatet er levested for bl.a. løver, geparder, elefanter, giraffer, zebraer, gnuer og mange forskellige fuglearter.

Lake Natron

Lake Natron er en alkalisk og salt sø i det nordlige Tanzania i forlængelse af Great Rift Valley. Søen er omgivet af vulkanske bjerge – hvoraf Ol Donyo Lengai stadig er aktiv. Området omkring søen beskrives ofte som et øde og næsten månelignende, smukt landskab.

Stor fordampning fra søens overflade efterlader forskellige mineraler og salte i søen og der kan måles ph-værdier omkring 9,5-10 og sommetider helt op til 12. Søen er kun ca. 3 m dyb, men er til gengæld 24 km bred og 56 km land. Vandtemperaturen er som regel over 40oC og kan blive helt op til 60oC

Selous reservatet

Selous er Afrikas største vildtreservat – faktisk 4 gange større end Serengeti! Det er et af de mest fjerntliggende reservater i Tanzania – og dermed også et af de mindst besøgte i Afrika. Selous blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1982.

Varme, vulkanske kilder, spredte søer og kanaler fra de nærliggende floder som Great Rhuha og Rufijii betyder, at landskabet i vildtreservatet er meget varieret og forskelligartet. Rufiji-floden tiltrækker store flokke af elefanter.

Udzungwa Mountains nationalpark

Udzungwa er en kæde af 12 store, skovklædte bjerge, der rejser sig majestætisk fra de flade kystegne i det østlige Tanzania. Bjergkæden kendes også som Eastern Arc og er blevet kaldt Afrikas Galapagos for sit skatkammer af endemiske planter og dyr.

Udzungwa-skovene er et frodigt levested for svampe, laver, mosser og bregner, der vokser i lysninger omgivet af 30 m høje træer – og et paradis for vandrere! 

Ruaha nationalpark

Ruaha er den største nationalpark i Tanzania og dækker et område på ca. 13.000 kvadratkilometer. Den ligger midt i Tanzania ca. 130 km fra Iringa. Parken er en del af et omfattende økosystem, der udover Ruaha omfatter Rungwa og Usangu vildtreservaterne samt en række andre beskyttede områder.

Rejser til Tanzania
  • 7 dages kombiferie: Safari og Strand

    fraKr. 8.300
    7 dage

    En kombiferie med det bedste af to verdener: Safari i Tanzanias største – og mindst besøgte – nationalpark og badeferie på Zanzibar.

    0
  • Safari-rundtur i det nordlige Tanzania

    fraKr. 14.995
    7 dage - 6 overnatninger

    “Nordlige Tanzania – det bedste af det bedste” er en rejse, der holder, hvad den lover. 7 dages rundrejse til de smukkeste og mest berømte steder i den nordlige del af Tanzania op mod grænserne til Kenya og Uganda.  

    0
  • safari og badeferie i Tanzania

    Safari og badeferie i Tanzania

    fraKr. 22.490
    14 dage - 13 overnatninger

    Her for du det hele – og alt det bedste af Tanzania! Rejsen starter og slutter i et tropisk paradis på Zanzibar med 5 dages fantastisk safari på fastlandet ind imellem.

    0
  • Safari i Tanzania - Mikumi

    Safari i Mikumi og Udzungwa Mountains

    fraKr. 7.595

    Klassisk safari i Mikumu og hiking i Udzungwa.
    Prisen er pr. person ved 2 personer. Ved grupper op til 7 personer er prisen fra 4.660 – 6.500 afhængig af gruppestørrelse

    0
Skriv til os (eller ring på 86392260)
Kontakt os

Har du spørgsmål til vores rejser – eller vil du gerne “bygge” din egen rejse – så kontakt os.
Vi er på kontoret fra mandag til fredag mellem 8 og 16

Du er også altid meget velkommen til at ringe til os på 86392260 eller komme forbi og hilse på. 

South & East African Travel fralægger sig ansvar for fejl forårsaget af tastefejl samt forældede eller fejlagtige oplysninger

Ring til os på 86392260 eller send en besked

Ny Lufthavnsvej 21, 8560 Kolind

Få vores nyhedsbrev med tilbud, tips
og tricks og masser af inspiration
lige ind i din mailbox!

Du kan let afmelde nyhedsbrevet igen
Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af hjemmesiden. Du kan læse mere i privatlivsindstillinger.
AccepterPrivatlivsindstillinger

GDPR

  • Cookies & Privatlivspolitik

Cookies & Privatlivspolitik

[wd_hustle id="Kontaktos" type="popup"]Click[/wd_hustle]