Augrabies Falls er navngivet af svenskeren, Hendrik Jakob Wikar, der passerede området i 1799. Det kommer af Khoi-folkets Aukoerebis, der betyder ”Stedet med den store støj” og henviser til Oranje-floden, der dundrer ned gennem Augrabies-vandfaldet.
Augrabies Falls blev udnævt til nationalpark i 1966 og består af ca. 55.000 ha. Parken blev etableret for at bevare og gendanne mangfoldigheden af flora og fauna i Orange River Broken Veld samt at opretholde Augrabies-vandfaldet og dets omgivelser i uberørt tilstand.
Området er beboet af Nama-folket, der gennem århundreder har formået at tilpasse sig de barske vilkår i området. De traditionelle kuppelhytter er et udtryk for Nama-folkets livsstil. Hytterne kaldes matjjieshuise (”måttehuse”). Hytternes konstruktion passer perfekt til det varme klima, da måtterne krymper og skaber huller til luftcirkulation, når det er varmt, og om vinteren udvider de sig og holder vind og regn ude.
Augrabies er beliggende i et halvt tørt område, hvilket indebærer lavt årligt nedbør og ekstreme temperaturvariationer.
Augrabies ligger et halvtørt område med årlig nedbør og ekstreme temperatursvingninger. Om sommeren (januar/februar) ligger den gennemsnitlige dagtemperatur på over 40oC og helt op til 46oC. Temperaturen kommer endnu højere op – i nærheden af 70 oC pga. de mange klipper. Nattemperaturen om sommeren er omkring 25 oC
Om vinteren ligger dagtemperaturen omkring 20 oC og nattemperaturen omkring 0 oC og helt ned til -5 oC
Efterår og forår er kendetegnet ved behagelige, moderate temperaturer.
Månederne fra november til april er de mest regnfulde, men der falder kun ca. 125 mm om året. Efter nogle dages vinterregn springer parken ud i et blomsterflor.
Der er et vældigt liv i Augrabies parken om natten i de varme sommermåneder, hvor mange dyr benytter lejligheden til at vandre og fouragere i de kølige nætter. Så kan man se vildkatte, flagermus, jordulve og mange antilopearter. Selv girafferne er nataktive i disse måneder, og et møde med dem ved nattetide er ret specielt. Leoparden ses sjældent, men den er der.
Dyrene har tilpasset sig de store temperatursvingninger og kan overleve i ekstrem varme, fx ved at udnytte enhver mulighed for skygge. Girafferne er lysere end deres slægtninge i øst som et modsvar til varmen.
Parkens rovdyr er leopard, sjakal, ræv og hyænehunde. Særlig opmærksomhed får Hartmans bjergzebraer på grund af deres status som truet art.
Der er i alt registreret 49 pattedyrsarter i parken.