Grootberg Lodge ligger på kanten af Etendeka plateauet ved Klip River Valley. Her har #Khoadi//Hoas-samfundet afsat 12.000 ha til bevarelsesformål og turisme, og det er gennem denne uberørte vildmark, at du møder indbyggerne i denne fjerntliggende del af Namibia.
Grootberg Lodge er et vartegn i Namibia for turistindustrien, da den ejes 100% af #Khoadi//Hoas Conservancy og blev opført i 2005. For rejsende, der rejser mellem Etosha og Swakopmund, er lodgen et ideelt stop midtvejs, og her får man lejlighed til at opleve den ægte vildmark i Damaraland.
Økoturisme er primære fokus på Grootberg Lodge, hvor medlemmer af det lokale samfund sørger for, at dit ophold er fyldt med gode minder.
Lodgens hytter ligger spredt langs randen af Etendeka-plateauet og har en fantastisk udsigt over Klip River Valley. Nyd en sundowner på terrassen eller en svømmetur i poolen. I hovedbygningen serveres lækre måltider og pejsen sætter lune til de kølige vinteraftner.
Hytterne er bygget af naturlige materialer og drevet med solenergi. Værelserne er komfortabelt indrettede og matcher fint omgivelserne.
På grund af bevaringsarbejdet kan man opleve sorte næsehorn og ørkenelefanter, der færdes frit i området. Brug tid på at udforske landskabet og den flora og fauna, der findes her og lær mere om #Khoadi//Hoas-folkets traditioner. Tag med på en uforglemmelig tur med lodgens guider og lokale trackere på udkig efter vildt.
Vandreture ledet af erfarne guider og trackere på udkig efter bl.a. sorte næsehorn
Køreture morgen og aften over plateauet – få fantastiske fotos med hjem og opdag plateauets dyre- og planteliv.
Besøg hos #Khoadi//Hoas-samfundet. Lær om deres kultur og skikke, når du bliver inviteret indenfor.
Mere om lodge:
14 hytter (2 personer) og 2 familiehytter (2 voksne + 2 børn) alle med eget badeværelse med bruser, faciliteter til kaffe- og tebrygning, egen terrasse.
Wifi ved hovedbygning
Guidede ture