Spring på en Monster Mountain Scooter og kør på frihjul fra toppen af Taffelbjerget og (næsten) helt ned til Cape Town! Det er en unik mulighed for at opleve Taffelbjerget og de fantastiske udsigter herfra på en sjov og aktiv måde.
I løbet af 1½-2 timer kører du ned ad to forskellige offroad-spor. Det første spor løber ned langs Signal Hill og helt ind i Bo Kaap. Du bliver hentet i Bo Kaap og kørt op på Taffelbjerget igen og tager et løb mere ned at de nederste skråninger på dette verdensberømte bjerg.
Aktiviteten er miljøvenlig, da scooterne ikke har motor. De drives af tyngdekraften og transporterer dig ned ad bakken. Du kan selvfølgelig også bruge det andre steder på samme måde som et løbehjul.
Scooterne er designet i Schweiz og bruges i Alperne i sommersæsonen, når sneen er væk.
Alle ture guides af professionelle guider.
Scootours er en sikker og familievenlig aktivitet, og børn fra 10 år kan selv køre en push-scooter. Mindre børn kan stå foran føreren på vejen ned.