Shipwreck Lodge ligger mellem Hoarusib og Hoanib-floderne i Skeleton Coast nationalparken, kun 45 km fra Möwe-bugten. Hytterne, der i udtrykket ligner forliste skibe, ligger mellem klitterne med udsigt over Atlanterhavet, hvor den kolde Benguela-havstrøm giver en forfriskende brise. Lodgen har 8 dobbelthytter og 2 familiehytter.
I disse ensomme landskaber kan man virkelig værdsætte ørkenens hårdhed og skønhed fyldt med geologisk historie. Fra lodgens terrasse kan man opleve flora og fauna, der har tilpasset sig et liv under barske forhold.
De 10 hytter, der er udformet som skibsvrag, ligger spredt i klitterne. Her kan man falde i søvn til brændeovnens knitren og vågne op til en spektakulær udsigt over Atlanterhavet. Lodgen har en miljøvenlig profil og anvender solenergi. Alle hytter er med eget badeværelse med bruser, skrivebord, pengeskab, faciliteter til kaffe- og tebrygning og brændeovn samt en udsigtsterrasse, hvorfra det fantastiske landskab kan nydes. Alle hytter kan ændres fra 2 til 3 personers.
I hovedbygningen er der adgang til wifi.
Man kan ikke selv køre til lodgen, men der er transfer fra Möwe Bay, ca 45 km fra lodgen. Vejen til Möwe Bay er grusvej, der påvirkes af vejr og vind.
Skal du bruge mobiltelefon skal du gøre det i Terrace Bay, hvor det sidste mobilsignal og den sidste benzintank på ruten findes.
Shipwreck lodge tilbyder en række aktiviteter, hvoraf nogle er vejrafhængige. Tag fx med på sundowner-tur i klitterne eller vandretur på stranden eller en heldagsudflugt til Mowe Bay og sælkolonien eller til Huarusib-floden. Det er også muligt at komme på fisketure.
Om lodgen: