1. Ring til os på 70275270 og aftal et møde
2. På mødet præciserer du dine rejseønsker, og vi byder ind med forslag til rejseplanen.
3. Vi sammensætter din rejse med fly, hotel, aktiviteter og oplevelser og alt andet, du får brug for. Du modtager et uforpligtende rejsetilbud!
70275270
post@seafricantravel.dk
Ring endelig til os, hvis der er noget, du er i tvivl om. Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra 8 til 16
86392260
post@seafricantravel.dk
Masai Mara Safari er for dig, der kun har begrænset tid til safari, eller som skal nå mange forskellige oplevelser på din rejse i Afrika.
Du starter med en meget naturskøn køretur gennem Great Rift Valley til Lake Nakuru, hvor flamingoer og næsehorn nærmest står i kø for at blive set.
Turen fortsætter herefter med to dages safari i det verdensberømte Masai Mara vildtreservat, hvor højdepunkterne er løver, elefanter og bøfler.
Hvis du kommer på det rigtige tidspunkt af året (typisk mellem juni og november) kan du være heldig at se flere tusinde gnuer på vandring og deres forcering af Mara-floden med livet som indsats.
Lake Nakuru nationalpark
Nakuru-søen er en stor, lavvandet sø omgivet af vådområder, skov og græsarealer. På den østlige side er der klipper og Afrikas største euphorbia-skov. I søen lever en bestemt art blågrønalge, der er flamingoernes vigtigste fødekilde. Somme tider er der op mod 2 mio. flamingoer (af arterne Stor og Lille flamingo) og titusinder af andre fugle. En stor flok flodheste holder til i søens nordlige ende.
Masai Mara vildtreservat
Masai Mara betragtes af mange som juvelen blandt Kenyas naturområder med vildt. Gnuernes årlige vandring efter friskt græs omfatter over 1,5 mio. dyr, der kommer ind i reservatet i juli og forlader det igen i november.
Intetsteds i Afrika er dyrelivet så rigt som her, og gæster i reservatet har rigtig gode chancer for se ”The Big 5”, der er de gamle storvildtsjægeres udtryk for de fem pattedyr, der er sværest at nedlægge. De 5 Store er bøffel, elefant, leopard, løve og næsehorn. Derudover kan man se geparder, servaler, hyæner, øreræve, sjakaler, flodheste, krokodiller, bavianer, vortesvin, mange forskellige antilope-arter og zebraer.
Du bliver hentet i Jomo Kenyatta lufthavnen i Nairobi. Herfra går turen gennem Great Rift Valley og forbi Naivasha- og Elemteita-søerne, inden vi ankommer til Lake Nakuru nationalparken.
Her bliver du indkvarteret i Lake Nakuru Lodge og har tid til frokost. Om eftermiddagen kommer du ud på den første safari-tur i parken, og måske er du heldig at se de første næsehorn ved søen – parken er landet største næsehorn-reservat.
Tilbage i lodgen er der tid til en svømmetur inden der serveres en overdådig buffet.
Dagens kørsel: 185 km, ca. 3½ time
Efter morgenmaden forsætter rejsen gennem Rift Valley til Masai Mara, hvor du bliver indkvarteret på Masai Mara Sopa Lodge og spiser frokost. Eftermiddagen går med safari tværs over Masai Maras savanner.
Tilbage i lodgen venter en svømmetur i poolen før aftensmaden.
Dagens kørsel: 320 km, ca. 5 timer
I dag er der safari hele dagen i Mara, der er et af verdens mest berømte vildtreservater. Her er en overflod af planteædere, og det giver gode jagtbetingelser for løverne og de store katte, som Mara er berømt for. Reservatet er også berømt for sine store bestande af elefanter og bøfler, der vandrer på sletterne.
Natten tilbringes i Masai Mara Sopa Lodge.
I dag går turen tilbage til Nairobi, og du kan vælge at køre eller flyve (tilkøb). I Nairobi er der frokost på den berømte Carnivore BBQ Restaurant, der serverer alle former for kød, bl.a. struds, krokodille. Der serveres også fisk og vegetariske retter, salater mv. Efter frokosten bliver du kørt til lufthavnen, hvorfra du kan tage et fly hjem eller mod andre fantastiske destinationer på det afrikanske kontinent.
Safariens første overnatning er i Lake Nakuru nationalparken på lodgen af samme navn. Det er en smuk økolodge med fri udsigt til søen og dyrelivet. Lodgen har 95 rummelige værelser med eget bad, og værelserne har enten udsigt over parken eller søen.
Masai Mara Sopa Lodge ligger højt på Oloolaimutia Hills skråninger med en fantastisk udsigt over Oloolaimutia-dalen og Masai Maras østlige vidder.
Alle lodgen 50 huse er opført i traditionel, afrikansk, rund byggestil med stråtækte koniske tage. Lodgen har restaurant og bar og en pool, hvor du kan blive kølet af efter en lang dag i nationalparken.
Få vores nyhedsbrev med tilbud, tips
og tricks og masser af inspiration
lige ind i din mailbox!