fbpx

Login

Tilmeld

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus og betalingsbekræftelser og du kan bedømme din rejse efter hjemkomsten.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Fornavn*
Efternavn*
Fødselsdato*
Email*
Telefon*
Land*
*Accepter Servicevilkår og Privatlivspolitik.
Accepter venligst alle vilkår og betingelser inden næste trin

Allerede medlem?

Login
+45 86392260 post@seafricantravel.dk

Nyika nationalpark

Parkgebyrca. 10 USD
Malawi

Nyika Nationalpark

Nyika nationalparken blev grundlagt i 1965 og var den første certificerede naturpark i Malawi. Det er også landets største nationalpark med ikke mindre end 3200 km2 smuk, bølgende natur. Nyika-plateauet er på UNESCOs verdensarvsliste for sin kulturelle og naturlige skønhed.

Nyika nationalparken dækker omtrent hele Nyika-plateauet i det nordlige Malawi. Man får adgang til parken ad en grusvej, der forgrener sig og snor sig op ad plateauet sydvestlige rand og fortsætter over toppen, hvor vejen danner grænse til Zambia. Herefter snor den sig ned mod den nordvestlige rand og forsætter til Chisenga-grænseposten. Fra plateauets top er der et spor mod øst til Chelinda, der er naturparkens hovedkvarter. Der er ingen adgang fra østsiden.

Dyrelivet

Antiloper og zebraer er meget almindelige i Nyika nationalparken, og man møder også ofte vortesvin og buskgrise.

Helt særligt er Nyika hjemsted for Malawis største bestand af leoparder. For nylig har man endda spottet et par løve-hanner og en enkelt hun. Hvis man ser løver i Nyika er det formodentlig dyr på vandring, der ikke er hjemhørende i parken.

Nyika er et fugleparadis med flere end 400 ynglende arter!

Vegetationen

Nyika plateauet ligger på en granitkuppel og er helt særegen i Afrika. Parken består af bakker og højdedrag med betagende udsigter over dale med Miombo skov og stedsegrønne skove. Parken har mange floder, vandløb og imponerende vandfald, der har givet navn til parken – Nyika betyder ”hvor vandet kommer fra”. Takket være de mange vandløb har parken et meget rigt planteliv med flere end 3000 forskellige plantearter, og 200 forskellige typer orkideer!

Aktiviteter

Mountainbiking: Nyika-plateauet er som skabt til mountainbike. Her er et vidtstrakt landskab at udforske og en masse at se på – og stigninger, der kan give sved på panden!

Vandreture: Der er så meget at opleve på en vandretur gennem Nyika. Udover dyrene og landskabet kan man beundre neolitiske klipper, ørredbassiner og en ”magisk sø”

Safari: Hvis man vil se så meget som muligt af parken, skal man på safari i jeep. Chelinda Logde tilbyder forskellige safari-udflugter, men man kan også køre rundt i parken på egen hånd.

Fiskeri (med genudsættelse!): Der er mange muligheder for et par timers stilfærdig fluefiskeri i Nyika. Det er dog ikke muligt at tage fangsten med sig. Al fangst skal genudsættes.

Se vores rejser med besøg/safari i Nyika nationalpark

Find rejsen

Besøg Nyika nationalpark

    Ring til os på 86392260 eller send en besked
    Ny Lufthavnsvej 21, 8560 Kolind

    Få vores nyhedsbrev med tilbud, tips
    og tricks og masser af inspiration
    lige ind i din mailbox!

    Du kan let afmelde nyhedsbrevet igen
    Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af hjemmesiden. Du kan læse mere i privatlivsindstillinger.
    AccepterPrivatlivsindstillinger

    GDPR

    • Cookies & Privatlivspolitik

    Cookies & Privatlivspolitik

    [wd_hustle id="Kontaktos" type="popup"]Click[/wd_hustle]

    Fortsæt booking