Lige der, hvor Namibias røde klitter møder Atlanterhavet, ligger Swakopmund og Strand Hotel. Det er det perfekte sted for rejsende, der ønsker at udforske den spændende by, og Strand er da også en populær destination af både namibiske og udenlandske turister. Strand Hotel er meget mere end blot et hotel. Her er unikke restauranter, barer, delikatessebutikker, terrasser med havudsigt, strandkiosk og konferencecenter – alt sammen på molen og omgivet af hav til tre sider.
Strand råder over et stort antal værelser fra Standard dobbeltværelser til Luksus værelser og suiter. Satellit tv, wifi, telefon, aircondition, kaffe/te faciliteter er standard på alle værelser.
Personalet i hotellets aktivitetscenter er lokale, professionelle rejsekonsulenter, der hjælper gæsterne med at planlægge deres ophold i Swakopmund. På den måde får man som turist det hele med her på denne unikke sydatlantiske kystlinje, i Swakopmund og i Walvis Bay.
Aktivitetscentret tager sig af mange forskellige opgaver, som fx booking af aktiviteter, bekræftelse af flyrejser, bil- og cykeludlejning, transfers, restaurant-reservationer mm.
Aktiviteter
Fakta: