Chelinda Lodge ligger i skovene i det nordlige Malawi med panoramaudsigt over Nyika nationalparken. Lodgens smukke hytter ligner dem, man finder i Alperne, bygget af træ og sten fra Nyika plateauet. Hver hytte har egen pejs, da aftnerne på plateauet kan være kølige samt badeværelse, opholdsstue og balkon, hvorfra udsigten kan nydes.
Nyika er fuld af spændende og maleriske vandreture. Lodgen tilbyder guidede ture, fx til Livingstone Mission – en 3 dage lang vandring fra plateauet midte mod øst. Det er en ”vild” campingoplevelse i de smukkeste omgivelser!
Lodgens guider giver også rundture i lodgens område og ind i skovområderne og fortæller alt om den fantastiske flora og fauna.
Nyika ligger højt og er relativ kold hele året – helt forskellig fra resten af Malawi. På Chelinda Lodge kan man næsten få fornemmelsen af at være på et bjerg i Alperne (bortset fra sneen, selvfølgelig). Bjælkehytterne er med trægulve og træpaneler, og pejsen spreder hygge på de kolde aftner.
Chelinda Lodge: