1. Ring til os på 70275270 og aftal et møde
2. På mødet præciserer du dine rejseønsker, og vi byder ind med forslag til rejseplanen.
3. Vi sammensætter din rejse med fly, hotel, aktiviteter og oplevelser og alt andet, du får brug for. Du modtager et uforpligtende rejsetilbud!
70275270
post@seafricantravel.dk
Ring endelig til os, hvis der er noget, du er i tvivl om. Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra 8 til 16
86392260
post@seafricantravel.dk
Safari i Botswana og Zimbabwe er fra start til slut oplevelsen af Afrikas overflod af vilde dyr og fantastisk natur. Vi kører på safari i Hwange nationalparken og Chobe nationalparken, tager på traditionel mokoro-udflugt i Okavango-deltaet og sejler på Chobe-floden. Undervejs overnatter vi i 7 forskellige lodges og camps, der hver især er en smagsprøve på afrikansk kultur og livsstil. Det er Afrika, når det er allerbedst!
Hwange nationalpark
Parken, ligger ved hovedvejen mellem Bulawayo og Victoria Falls, kan prale med et meget rigt og varieret dyreliv og over 100 fuglearter. Huange er hjemsted for 105 pattedyrsarter, heraf 19 store planteædere og otte store rovdyr. ”The Big 5” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) findes alle her.
Moremi nationalpark
Moremi beskrives som et af de smukkeste naturreservater i Afrika og har en stor mangfoldighed af plante- og dyreliv. Moremi er et reservat, man ikke må gå glip af på en safari i Botswana.
Okavango-delta
Deltaet dækker mellem 6.000 og 15.000 kvadratkilometer af Kalahari-ørkenen i det nordlige Botswana og er opstået af vand fra Okavango-floden, der strømmer fra Angolas højland gennem Namibia og ind i Kalihari-ørkenen. Det særlige ved Okavango- deltaet er, at det aldrig når kysten, men spreder sine mange vandveje i en mægtig fane over landjorden.
Chobe nationalpark
Chobe nationalpark er kendt for den smukke Savuti-region, og er klart et af rejsens højdepunkter. Her finder man en af verdens største bestande af elefanter, og med lidt held kan man også se store flokke af zebraer på deres årlige vandring.
Victoria Falls
Victoria Falls er verdens største vandfald og et af verdens 7 vidundere. Vandfaldet grænser op til Zambia og Zimbabwe og kan ses fra store afstande i begge lande.
Ved ankomsten til Victoria Falls Airport bliver du taget i mod og budt velkommen, hvorefter turen går mod A’Zambezi River Lodge, hvor du skal bo de første to nætter.
Resten af dagen er til fri disposition og til at udforske området og alle aktiviteterne ved Victoria Falls. Kl. 18 holder turens guide et lille informationsmøde på lodgen.
Dag 2 starter med en guidet rundvisning i det mægtige Victoria-vandfald. Om eftermiddagen er der et lille krydstogt, hvor du nyder Zambezi-floden i solnedgangen
Victoria Falls byder på et væld af aktiviteter, for eksempel: 15 el 22 minutters helikopterflyvning, Gorge Swing og Bungee-jump, Svævebane, Ridning, Bådture, Kanosejlads, White River Rafting og meget mere. Aktiviteterne er tilkøb
Bed & Breakfast
Efter morgenmaden tager du over Kazungula-grænsen ind i Namibia og kører gennem Caprivi-striben til din lejr på bredden af Kwando-floden. Området er frodigt og vandrigt sammenlignet med resten af Namibia. Her er mange landsbyer og et rigt dyreliv. Du ankommer til Camp Kwando sent på eftermiddagen og kan nyde solnedgangen over floden – og måske være heldige både at se krokodiller og flodheste.
Helpension
Du krydser grænsen til Botswana og kører mod Okavango-deltaet. I modsætning til andre deltaer flyder dette ind i Kalahari-ørkenen uden at nå kysten, hvilket gør Okavango helt unikt.
Den næste dag bruges til at udforske netværket af vandløb gennem tyk vegetation i mokoroer (traditionelle, udhulede kanoer). Her er store chancer for at se en række dyr og fugle. På vejen er der stop ved en afsondret ø, hvor du på en 1½ time lang, guidet tur forhåbentlig ser elefanter, vandbukke og bøfler og et frodigt fugleliv.
Helpension
Efter morgenmaden tager du sydpå via Maun til din næste lejr, Bedouin Bush Camp, der ligger i et privat område i Greater Moremi. Moremi er kendt for sin store koncentration af pattedyr, og man ser normalt rigtig mange forskellige dyr under en safari. Hvad man ser, afhænger meget af sæson, og afhængigt af årstiden ser man forskellige arter i forskellige områder. Den bedste safari-tid er i slutningen af den tørre sæson fra august til november eller om foråret.
Helpension
I dag er safari-dag. I åben 4×4 jeep udforsker vi Greater Moremi-regionen på morgen- og eftermiddagssafari og ser forhåbentlig en del af det vildt, som området er berømt for. Efter middagen er der natsafari, hvor håbet er at få øje på nogle af de nataktive dyr, som man sjældent ser.
Helpension
I dag kommer du ind i det berømte Moremi vildtreservat, der er kendt som et af de smukkeste og mest varierede reservater i Afrika med en helt usædvanlig høj koncentration af vilde dyr.
Hele dagen tilbringes i den uspolerede natur i Moremi.
Helpension
I dag forlader du bushen og rejser mod øst til Makgadikgadi-panderne, der engang var en stor sø. I dag er den salt og tom. Området indeholder en væld af saltpander og store græssletter med spredte palmeøer.
Makgadikgadi omfatter det største område med saltpander i verden, og dækker ca. 37.000 km2.
Sent på eftermiddagen ankommer du til Nata Lodge, der er dagens indkvarteringssted
Morgenmad og frokost
Vi tager til Nata Fuglereservatet om morgenen. Her kan du nyde den storslåede udsigt over Sowa-panden, som er den del af de større Makgadikgadi-pander (Besøg på panderne er afhængigt af vejforhold og vandstand, og der kan være tidsbegrænsninger) Efter morgenmaden går turen videre mod Kasane, der er indgangsporten til Chobe nationalparken. Chobe er Botswanas næststørste nationalpark og dækker næsten 11.000 km2. Her findes den største koncentration af elefanter på det afrikanske kontinent.
Eftermiddagen er til egen disposition og kan bruges til at deltage i valgfrie aktiviteter eller til afslapning ved poolen.
Dag 11 starter tidligt med safari i nationalparken og forhåbentlig med masser af vilde dyr. Du vender tilbage til lodgen til sen morgenmad og afslapning indtil kl. 15, hvor der er bådcruise på Chobe-floden. Her vil du se elefanter, flodheste, krokodiller og en lang række forskellige fugle. Det er en enestående mulighed for at komme helt tæt på – og for at skyde fantastiske fotos!
Dag 10: Helpension
Dag 11: Morgenmad og middag.
I dag kører du over grænsen til Zimbabwe og din lodge, der ligger i et privat område tæt på Hwange nationalpark. Her skal du tilbringe de næste 3 nætter lige midt i naturen.
Hvis tiden tillader det, er der en valgfri safaritur om eftermiddagen, og i de næste to dage er der masser af tid til at udforske denne enorme vildmark.
Hwange er en af Afrikas fineste nationalparker og hjemsted for store flokke af elefanter, bøfler og zebraer. Parken har desuden en meget høj koncentration af giraffer og er hjemsted for mange rovdyr og flere truede arter. Her er selvfølgelig også et meget rigt og varieret fugleliv.
Vi besøger Painted Dog Conservation Center og hører om deres arbejde for at beskytte de truede hyænehunde.
Helpension
Alle gode ting har en ende – også safari i Botswana og Zimbabwe. I dag efter morgenmaden er der afgang mod Victoria Falls Airport, hvorfra du kan rejse videre til andre store oplevelser i Afrika eller hjem mod Danmark. Tak for denne gang!
De 2 første overnatninger er på A’Zambezi River Lodge i Zimbabwe. Lodgen er berømt for sit afrikanske design og krumme bygningsstil med det karakteristiske stråtag. Fuldt udstyrede værelser, aircondition og udendørs swimmingpool
Camp Kwando har en unik beliggenhed ved bredden af Kwando-floden i Namibia og er et perfekt udgangspunkt for besøg i Mudumu nationalparken og Victoria Falls
Efter en dag med safari og højt aktivitetsniveau lokker lodgens pool og restaurant med udsigt over floden. Fra restauranten kan man se flodheste og krokodiller mens man prøver de lækre måltider og lodgens specielle, hjemmelavede is.
Indkvarteringen er i 10 store telt-hytter med udsigt over lagunen. Hver hytte har plads til 2 personer og er udstyret med dejlige teaktræssenge, eget badeværelse med toilet og brus, håndklæder og myggenet, og der er mulighed for ekstra opredning til børn.
Ingen safari i Botswana uden Bedouin Bush Camp!
Indkvarteringen er i 10 store telt-hytter med udsigt over lagunen. Hver hytte har plads til 2 personer og er udstyret med dejlige teaktræssenge, eget badeværelse med toilet og brus, håndklæder og myggenet, og der er mulighed for ekstra opredning til børn.
Nata Lodge er et paradis for fuglekikkere. Lodgen ligger i en oase mellem Mokolwane-palmer ved udkanten af Makgadikgadi-panderne
Lodgen består af 20 stråtækte luksushytter og to stråtækte familiehytter. Alle hytter er indrettet i rustik, afrikansk stil og er udstyret med eget badeværelse, loftsventilatorer og pengeskab.
Chobe Safari Lodge ligger ved bredden af den storslåede Chobe-flod og den lige så storslåede Chobe nationalpark. Det er en rolig og afslappende – og ikke mindst luksuriøs – indkvartering i et område med en umådelig rigdom af oprindelig flora og fauna.
Lodgens placering i grænsefladen mellem fire afrikanske lande – Botswana, Namibia, Zimbabwe og Zambia – gør den til det perfekte udgangspunkt for udflugter til Chobe, Victoria Falls og Caprivi-striben
Få vores nyhedsbrev med tilbud, tips
og tricks og masser af inspiration
lige ind i din mailbox!