Etiopien er et land med et fantastisk dyreliv og en naturlig skønhed, der kan tage pusten fra enhver. Du kan klatre op i de mere end 3.000 meter høje Simien-bjerge eller udforske Afrikas lavest beliggende områder i Danakil-depressionen. Imellem disse yderpunkter kan du nyde en grænseløs smuk natur sammensat af savanner, søer, frodigt højland, unikke ørkener og plateauer.
Etiopien er for dig, der vil opleve en urgamle stammekulturer med deres traditioner og ritualer, fantastisk og mangeartet natur og en historie, der strækker sig helt tilbage til menneskets opståen. Planlæg evt. din rejse efter Etiopiens store højtider eller andre tilbagevendende begivenheder,
Etiopien er det eneste afrikanske land, der helt er sluppet for europæisk kolonialisme, og som derfor har bevaret det meste af sin kulturelle identitet. Landets historie er lang og fascinerende, og du kan opleve flere af de historiske steder som Lalibela , Axum, Gondar og Bahir Dar i vores Historiske rundrejse i Etiopien.
Etiopien er et multikulturelt, multietnisk og mangesidet land med en meget forskelligartet blanding af farverige etniske og sproglige baggrunde. Det har mere end 80 forskellige etniske grupper hver med sit eget sprog, kultur, skik og tradition. Med en så stor antik kultur, der kan datere mere end 3.000 år tilbage, har Etiopien stadig en af de rigeste kulturer i Afrika.
Etiopiens historie rækker helt tilbage til menneskets oprindelse for millioner af år siden, men mest kendt er den ”nyere” historie fra ca. år 1000 f. Kr. og frem. Tidligere blev landet kaldt Abessinia, men det ældste, historiske navn er Æthiopia, der kommer af græsk aith- ”mørkt og ops ”ansigt”.
De tidligste hominider og mennesker boede i nutidens Etiopien i millioner af år. Det ved man, fordi de ældste hominid-fossiler er fundet flere steder i Etiopien. Det mest berømte er skelettet af Lucy, som blev fundet i Afar i 1974. Man har beregnet af Lucy levede for ca. 3,2 mio. år siden.
I Afar har man også gjort fund, som man mener er fra omkring 7.000 f.Kr. Fundene viser, at der blev drevet en form for primitiv jordbrug på dette tidspunkt.
Der bor 105 mio. mennesker i Etiopien. Etiopere er en meget stolt folk grundfæstet i deres lange og særlige historie. Etioperne fortæller selv, at Gud først blev helt tilfreds med mennesket efter at han havde skabt en smuk, lysebrun etiopier. Etiopierne er venlige og gæstfrie og forventer selvfølgelig at blive behandlet med ligeværdig respekt.
Etiopien har længe været et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. De fleste etiopiere bor på landet i små landsbyer og ernærer sig ved små familielandbrug. Tørke har flere gange ført til store sultkatastrofer. I de senere år er der sket stor økonomisk vækst i landet, og ifølge den etiopiske regering, er landet på vej til at opfylde de fleste af udviklingsmålene og vil være et mellemindkomstland senest i 2025.
Etiopien har et unikt køkken, der især appellerer til veganere og folk med smag for krydderier. De fleste hoteller har dog også internationale retter på menuen.
En af de vigtige fødevarer er injera, der er en slags pandekage. Injera-dejen fermenteres i tre dage inden den tilberedes, og det giver pandekagerne en let, skumagtig tekstur. Injera fås i rød, brun og hvid. Ofte er pandekagerne lavet med tef, der er en kornsort, der er helt unik for Etiopien. Kornet indeholder symbiotisk gær og skal ikke tilsættes hævemiddel.
Injera spises sammen med forskellige saucer, fx shiro (en slags hummus), tibs (stegt kød med løg og peber) eller kat wot (gryderetter med fisk, kylling eller gede/oksekød).
Injera skiftes af og til ud med brød, dabo. Enset er en anden populær ret af ”falsk banan” eller Etiopisk Banan
Populære drinks inkluderer lokalt brygget øl, der kaldes tella og en slags honningvin kendt som tej. Vand på flaske fås næsten alle steder.
Det er normalt at spise med fingrene, og pandekagerne bruges til at øse tilbehøret op med. Man spiser med højre hånd.
Etiopien ligger på det, der kaldes Afrikas Horn og grænser op til Sudan, Sydsudan, Somalia, Kenya og Eritrea. Landet har et rigt dyreliv med flere arter, der kun findes her.
Etiopiens centrale del er et højlandsplateau, og her bor 80% af befolkningen. Højlandet deles i en østlig og vestlige del af Great Rift Valley, der løber gennem hele landet. Højlandet ligger i en gennemsnitlig højde på 2.400 m, men mange områder ligger over 3.600 m
Nedbørsmængderne varierer meget fra år til år i det overvejende tørre og varme klima, og landet bliver jævnligt ramt af tørke, og der er ørkendannelse i den østlige del af landet.
Tørke er katastrofal i et land, hvor en stor del af befolkningen ernærer sig ved landbrug. Mangel på effektive vandingssystemer og mange års overgræsning og skovfældning har yderligere medført jorderosion og tørkeskader og deraf følgende hungersnød.
Etiopien har to sæsoner; den tørre sæson går fra oktober til maj, og den våde sæson fra juni til september. Om dagen anbefaler vi let sommertøj, men husk en sweater eller jakke til de noget køligere aftner. En god “all-weather” påklædning anbefales til vandreture i bjergene i regntiden. Terrænet kan være meget ujævnt, og et par gode sko er ofte at foretrække frem for sandaler.
Herunder kan du se de gennemsnitlige dag- og nattemperaturer samt nedbørsmængder over året.
Kilde: http://worldweather.wmo.int/
Der er visumpligt i Etiopien. Visum gælder maksimalt til ophold i 90 dage.
Du kan søge e-visum på www.evisa.gov.et. Når du har modtaget dit e-visum, skal du udskrive bekræftelsen og tage den med på rejsen.
Du kan få visum ved ankomst, hvis du rejser ind gennem Bole international Airport i Addis Ababa.
Husk selvfølgelig også at tjekke udløbsdatoen på dit pas! Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet!
Tjek altid Udenrigsministeriets hjemmeside inden afrejse samt Udenrigsministeriets rejsevejledning
Det er et krav at være vaccineret mod Gul Feber. Derudover anbefales det at blive vaccineret mod Hepatitis A, Difteri og Stivkrampe inden afrejse til Etiopien. Det er desuden en god ide at konsultere egen læge vedr. malaria-forebyggelse.
Tjek også anbefalingerne fra Statens Seruminstitut, hvor du også kan se anbefalede vaccinationer afhængig af rejsens længde
Tjek dine rejseforsikringer, inden du tager afsted! På rejser uden for EU skal du sikre dig, at din rejseforsikring dækker hele verden. Du bør også sikre dig, at forsikringssummen er “passende”.
Din rejseforsikring skal dække
Du kan købe en GOUDA-rejseforsikring hos South & East African Travel – ring og hør mere på 70275270
Lalibela er en lille by 640 km nord for Addis Ababa. Byen er opkaldt efter kong Lalibela fra Zagwe-dynastiet, der regerede Etiopien fra slutningen af 1100-tallet til 1270, og hed tidligere Roha.
Byen er blevet kaldt ”Verdens 8. vidunder” på grund af sine 11 kirker, der er mejslet ud i vulkansk sten. Kirkerne ligger i 3 grupper nordvest og nordøst i byen og en enkelt kirke mod syd.
Det er en hellig by, der hvert år besøges af mange pilgrimme.
Tæt på Etiopiens nordlige grænse finder man ruinerne af den gamle by Axum. Ruinerne viser, hvor hjertet i det antikke Etiopien lå, da Axum var den mest magtfulde stat mellem det østlige romerske imperium og Persien. Ruinerne stammer fra det 1. og 13. århundrede og er en samling af monolitiske obelisker, kongelige grave og ruiner af gamle slotte.
Axum fortsatte med at være stedet, hvor etiopiske kejsere blev kronet, længe efter at byens politiske magt og betydning var væk.
Simien Mountains nationalparken ligger i Simen-bjergene i det nordlige Etiopien. Parken rummer et helt unikt dyreliv og fra højderne er der en betagende udsigt over et etiopiske landskab.
I nationalparken kan du være heldig at se Walya-stenbuk, Gelada-bavian og Abessinsk ræv, der ikke findes andre steder i verden.
Dalen beskrives af og til som et levende museum med omkring 18 etniske grupper, der repræsenterer fire af Afrikas sprog-grupper. Nogle af stammerne taler Omotisk – en selvstændig sproggruppe, der kun findes her.
Der er fundet mange fossiler der stammer fra de allerførste mennesker i den nederste del af Omo-dalen. Disse fund har været af stor betydning i studiet af menneskets udvikling.
Den nederste del af Omo-dalen er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Har du spørgsmål til vores rejser – eller vil du gerne “bygge” din egen rejse – så kontakt os.
Vi er på kontoret fra mandag til fredag mellem 8 og 16
Du er også altid meget velkommen til at ringe til os på 86392260 eller komme forbi og hilse på.